Fjern den grimme lugt i dine hvidevarer

20-09-2018

Vi bruger vores hvidevarer til bl.a. at gør rent og fjerne dårlige lugte, men vidste du at dine hvidevarer faktisk selv kan få en grim lugt? Med hjælp fra os hos CJ Hvidevareservice vil du uden besvær kunne fjerne den grimme lugt fra dine hvidevarer.

Fjern lugten i vaskemaskinen

Din vaskemaskine kan lugte af flere grunde. Først anbefaler vi en omhyggelig rengøring af din vaskemaskine med almindeligt opvaskemiddel med klor. Kloret i opvaskemidlet vil fjerne den grimme lugt fra din vaskemaskine. Mens du er i gang, kan du ved hjælp af brun sæbe få fjernet enhver form for snavs eller fedt fra vandlåsen.

En tilkalkning af din vaskemaskine kan også være grunden til den grimme lugt. Tilkalkningen vil lade snavset hobe sig op inde i vaskemaskinen og vil derfor afgive lugten. Du kan ved hjælp af citronsyre og en grundig rengøring af vaskemaskinen, få fjernet den grimme lugt fra din vaskemaskine.

Læs også: Spar penge med citronsaft.

Din vaskemaskine kan også give en grim lugt hvis den er blevet installeret forkert. En forkert installation kan føre til lugtgener. Hvis du selv er i tvivl om hvordan man monterer din vaskemaskine korrekt, kan du evt. bestille tid ved én af vores eksperter.

Fjern lugten i tørretumbleren

Det er typisk ikke tørretumbleren der lugter, men derimod dårlig ventilation i rummet som tørretumbleren står i, der ofte er en af årsagerne. Fugten som kommer fra tøjet der bliver tørret, får ikke muligheden for at slippe ud, hvis der er dårlig ventilation, og fugten vil derfor sætte sig på væggene i stedet.

Hvis din vaskemaskine er sat til at køre med lave temperaturer, typisk mellem 40 og 60 grader, kan dit tøj stadig have bakterier siddende i tøjet, som vil give tøjet en sur eller muggen lugt. Hvis du derefter lægger tøjet i tørretumbleren, vil bakterierne sidde i tørretumbleren og vil derfor begynde at lugte. Dette kan undgås ved at vaske i høje temperaturer en gang i mellem op til 90 grader for at få alle bakterierne fjernet fra vaskemaskinen, så tøjet ikke transfererer vaskemaskinens bakterier til tørretumbleren. Sørg evt. for at afkalke maskinen i samme ombæring, så du løser begge problemer på samme tid.

Fjern lugten i køleskabet

Dit køleskab kan lugte af flere grunde. Først tjek at dine madvarer er opbevaret under korrekte forhold, og om varer har overskredet deres udløbsdato. Husk ikke at overfylde dit køleskab. Du bør i øvrigt tjekke om der er spildte madvarer, tjekke om køleskabet er tørt samt tjekke for fugt og snavs bagerst i køleskabet, da det kan forhindre fugten i at løbe ud i kølerummet.

hånd med en gul handske med en klud tørrer indersiden af en vaskemaskine

Læs også: Sådan kan du afkalke din vaske- og opvaskemaskine

Vi er Danmarks førende specialister på reparation af hårde hvidevarer.