Kan det svare sig, at reparere mit produkt?

10-07-2017

Vi får ofte spørgsmålet, om det kan svare sig, at reparere det defekte produkt, og lige så ofte svarer vi, at det er meget svært at sige uden at have undersøgt produktet. Vi giver dig i denne artikel lidt indsigt i hvad du bør tage med i overvejelserne, når du skal gøre din egen vurdering og træffe en beslutning om reparation eller udskiftning af produktet.

undefined

Den gennemsnitlige levealder på produkterne er ifølge en artikel i Ingeniøren fra 2015 faldende og ligger i gennemsnit for hvidevarer på 13 år.*

Vi ser dog tit, at produkterne bliver smidt ud unødigt. Problemet er ofte, at produkterne bliver mere vanskelige at reparere grundet den stigende elektronik, så almene elektrikere eller reparatører, som ikke har tilgang til viden omkring elektronikken, testprogrammer osv. er mere tilbøjelige til at rådgive kunderne til at skrotte produkterne fremfor at reparere. Det første gode råd vil derfor være, at tage kontakt til nogle som har erfaring med, og viden omkring reparation af moderne hvidevarer. Vi har eksempelvis som autoriseret servicepartner for mere end 50 brands tilgang til al relevant viden omkring produkterne.

Faktum er dog, at de problemer vi oplever på produkterne når reklamationsretten er ovre ofte blot skyldes for dårlig vedligeholdelse i form af afkalkning og rengøring af produkterne, eller at der blot sidder fremmedlegemer i en pumpe og blokerer, med videre.

Ting som er nemme at reparere, men som man som forbruger ikke engang får undersøgt, da man ikke ved at fejlen kan være så ligetil og i stedet køber nyt, da man naturligt er bange for, at en reparation ikke kan svare sig.

Husk på, at hvidevarer og små elapparater er som biler, så hvis de ikke bliver vedligeholdt eller anvendt korrekt, så holder de i kortere tid. En bil skal også serviceres med jævne mellemrum.

Det er svært at opstille en tommelfingerregel for, hvad der kan svare sig at reparere og hvad der ikke kan. Det er altid en vurderingssag. Den vurderingssag afhænger naturligvis af prisen for en eventuel reparation og hvad et tilsvarende produkt vil koste i dag.

Vi har derfor indført muligheden for, at få produktet undersøgt for et undersøgelsesgebyr på 240 kr. plus moms for små elapparater. Således undersøges produktet og der gives en endelig pris for reparationen, som du som forbruger kan tage endelig stilling ud fra. Er der blot tale om en løs ledning eller lignende, så reparerer vi naturligvis produktet inden for samme pris. For undersøgelse af hvidevarer i eget hjem er prisen 550 kr. plus moms for den første halve time, såfremt reparationen ikke kan svare sig. Således har man altså et komplet grundlag for sin vurdering på hhv. 240 eller 550 kr. plus moms.

En anden årsag til, at folk ofte vælger at købe nyt fremfor at reparere er, at de på et nyt produkt får 2 års ny reklamationsret. Ønsker man dog, at få produktet repareret, så yder vi naturligvis 2 års garanti på den udførte reparation.

Har man lidt snilde og ønsker man i stedet at give sig i kast med at reparere produktet selv, så udbyder vi også reservedele til alle mærker på vores shop www.cjdele.dk. Skulle det ikke lykkedes, så hjælper vi naturligvis også gerne efterfølgende.

 

Opsummering:

  • Anvend fagfolk i forbindelse med din vurdering
  • Inden uheldet er ude, så sørg for at vedligeholde dine produkter - find evt. professionelle rengøringsprodukter i vores shop
  • Book indsendelse af dine små elapparater på www.servicesager.dk
  • Book tekniker til undersøgelse af hvidevarer på din adresse her på siden
  • Bestil eventuelt reservedele for gør-det-selv på www.cjdele.dk

Læs i øvrigt også vores tips til rengøring af din tørretumbler og tips til, hvordan du opnår et bedre tørreresultat

*Kilde: Ingeniøren

Vi er Danmarks førende specialister på reparation af hårde hvidevarer.