Sådan rengør du bedst dine hvidevares overflader

30-11-2018

Når man er i gang med rengøringen, glemmer man ofte at rengøre overfladerne på hvidevarerene. Man er måske usikker på hvilke rengøringsmidler, hvidevaren kan tåle, eller man bliver distraheret af støv på hylder, skabe og andet snavset møblement. Men dine hvidevarer kan kræve forskellig behandling efter hvilken farve eller materiale dine hvidevarer er lavet af. Med denne guide viser vi dig hvordan du kan rengøre overfladerne samt ydersiden på dine hvidevarer.

Hvidevarer med hvid overflade

Hvide hvidevarer, især køleskabe, frysere og opvaskemaskiner er de mest sete i et almindeligt hjem. Men der er faktisk en fordel ved den hvide farve, da de kræver mindre rengøring. Du kan vaske dine hvidevarer med en ren klud, som er vredet op i lunkent vand og mildt opvaskemiddel.

Sørg specielt også for, at rengøre din opvaskemaskine langs kanterne af lågen og kabinettet, da der ofte samles snavs i forbindelse med isætning af det beskidte service.

Hvidevarer med sort overflade

Med sorte hvidevarer gør du det samme som med ovenstående. Dog skal du være opmærksom på at opvaskemidlet danner striber. Dette kan forhindres ved at tørre af med en tør, ren klud.

ovn og komfur er tændt

Rustfri stål

Hvidevarer i rustfrit stål skal dog behandles lidt anderledes og forsigtigt, da det er nemt at lave ridser. Derfor kan du eller ikke anvende skuresvampe og grydesvampe ved rengøring af hvidevarer i rustfrit stål.

Den optimale måde at rengøre dine sorte og hvide overflader på dine hvidevarer er at gøre brug af almindelige engangsklude, mens overfladerne i rustfrit stål kræver mikrofiberklude.

  • Opløs en smule opvaskemiddel i en skål med varmt vand.
  • Vrid en mikrofiberklud op i sæbevandet og vask overfladen.
  • Tør overfladen efter med en tør mikrofiberklud.
  • Hæld lidt madolie på kluden og polér overfladen
  • Lad madolien trække et kvarters tid og polér derefter med en tør klud.

Trænger det rustfrie stål til en opfriskning kan vi også anbefale, at anvende et professionelt polermiddel til formålet. Find det i vores shop her.

Således er dine produkter igen skinnende rene!

Vi er Danmarks førende specialister på reparation af hårde hvidevarer.